System og app til firmaer med folk ude hos kunderne
Jeg bygger systemer til service-, installations- og ejendomsservicefirmaer. Kontoret planlægger, medarbejderne har dagens opgaver på telefon eller tablet, og timer, billeder og materialer kommer direkte tilbage, når arbejdet er udført.
Bedst til: Firmaer med 10–50 ansatte, hvor en stor del af arbejdet foregår ude hos kunderne.
Kender du det?
- Dagens plan står på en tavle på kontoret – og ændringerne sendes på sms.
- Timesedler, billeder og anden dokumentation kommer først ind flere dage efter, at opgaven er udført.
- Kunden spørger, hvornår I kommer, og det ved kun den, der sidder med kalenderen.
- Faktureringen venter, fordi timer, materialer eller dokumentation stadig mangler.
Hvad jeg bygger
Planlægning
Medarbejderkalender, hvor opgaver fordeles og ændringer slår igennem med det samme.
På telefon eller tablet
Dagens opgaver, adresse, kontaktperson, noter og det, medarbejderen skal bruge for at udføre arbejdet.
Kunden
Besked om, hvornår I kommer, ændringer undervejs og eventuelt adgang til relevante oplysninger og dokumenter.
Fra opgaven
Timer, billeder, materialer, noter, tjeklister og underskrifter registreres direkte fra telefon eller tablet.
Kontoret
Se hvad der er planlagt, i gang og afsluttet – og om der mangler noget, før opgaven kan faktureres.
Forbindelser
Kobl løsningen sammen med fx regnskab, ERP, lager, mail eller andre systemer, I allerede bruger.
Vi har brugt Mikkel ad flere omgange, og hver gang bliver jeg imponeret over, hvor hurtigt han forstår og fanger de udfordringer, som vi selv oplever som utrolig komplekse.
Fra planlægning til faktura
- Planlæg opgaven
- Send den til medarbejderen
- Registrér arbejdet på telefon eller tablet
- Kontoret får det tilbage
- Klar til fakturering
Informationen følger opgaven hele vejen, så den ikke skal samles igen bagefter.
Jeg kan ikke vise alle kundeprojekter offentligt. Nogle er omfattet af fortrolighed, og andre viser jeg kun med kundens godkendelse.
Spørgsmål fra service- og installationsfirmaer
Findes der ikke allerede systemer til vores branche?
Jo, og nogle af dem er rigtig gode. Hvis et standardsystem passer til jeres arbejdsgang, skal I selvfølgelig bruge det.
Skræddersyet giver mening, når I ellers ender med ekstra systemer, manuelle mellemtrin eller arbejdsgange, der ikke rigtig passer ind.
Kan medarbejderne bruge det på telefon og iPad?
Ja. Løsningen kan laves til telefon, tablet/iPad og computer. Det kan være en mobilvenlig webapp eller en rigtig app, afhængigt af hvordan medarbejderne arbejder, og hvilke funktioner der er brug for.
Virker det uden dækning?
Det kan det. Hvis medarbejderne arbejder steder med dårlig forbindelse, kan løsningen bygges, så de nødvendige funktioner virker offline og synkroniserer igen, når der er forbindelse.
Kører planlægningen stadig på whiteboard og telefon?
20 minutter er nok til at se, om et system kan tage noget af det manuelle arbejde.
Eller skriv til mikkel@snitsoftware.dk